Danske Specialøl

Danske specialøl, Skrevet af Lasse Skov øl-entusiast siden 1979

Historien om danske specialøl går langt tilbage, eller gør den?

Siden øltidernes morgen har alle danske øl været, danske specialøl, brygget i lokalområdet og med meget forskellig smag og kvalitet. Heldet, var de første mange hundrede år, det vigtigste for at kunne frembringe en bare tålelig øl.

Gæringsprocessen var nemlig ude af kontrol helt frem til 1883 hvor Carlsberg fandt en måde at rendyrke gæren på, så gærings processen kunne styres. Herfra kunne man måske sige at danske specialøl blev etableret. Fordi heldet ikke var det vigtigste, men det blev håndværket “Ølbrygning” der blev det vigtigste.

Så skulle man tro at Carlsberg blev det eneste bryggeri i verden, men nej. I stedet for at patenterer opfindelsen, så delte man opfindelsen, kvit og frit med alle andre øl producenter bla. Heineken. En meget atypisk måde at forvalte en fabrikshemmelighed på, men som tiden er gået “Proably” den mest geniale måde at udbrede kendskabet til øl og dermed en måde til at skabe et stort marked.

Man må I sandhed sige at Carlsbergs strategi er lykkedes, mere vil have mere:-) Danske øl og Danske Specialøl er verdenskendt.

Danske Specialøl i Nutiden

Fra perioden 1883 til ca. 1995 skete der en ensretning af de danske øl og mange bryggerier måtte lukke, da de kun havde lokalområdet som kunde. Især i perioden 1960 til 1980 gik det hurtigt med bryggeri-døden. De lokale bryggerier lukkede en efter en og Carlsberg og Tuborg blev alt dominerende, meget godt øl og meget spændende ølproduktion gik tabt.

Der var få bryggerier der overlevede heriblandt, Thisted Bryghus, Hancock og Refvindinge. Faktisk havde Refvindinge ikke helt styr på deres gæringeprocess helt frem til 2001 hvor de indgik en licensaftale med Vestfyen bryggeri om at de skulle producerer deres Mors Stout og Ale no. 16.
Efter denne flytning ændrede de to øl karakter og smag. Det forholder sig nemlig sådan, at mere er anderledes.
De langt større bryggekar kunne ikke helt ramme samme smag. Så måske kan øllen ikke gå ind under kategorien Danske Specialøl.
Dette ved jeg en helt masse om.
Jeg kom selv på Refvindinge bryggeri 4-6 gange om året i perioden 1987 til 2000 for at hente øl. Gerne et par kasser ad gangen. Her oplevede jeg hvordan bryggene skiftede og nogle bryg var endda næsten udrikkelige. Men de gode bryg var som at komme i øl-himlen. En virkelig nydelse.

Efter at Vestfyen overtog produktionen købte og køber jeg stadig Mors Stout og Ale no. 16 i min dagligvarehandel.

Jeg har dog for nogle år siden måttet ringe til Vestfyen og sige at det nu ikke helt er som i gamle dage. Det gav de mig helt ret i.

Danske Specialøl – En lille historie

En lille sjov historie er at Bryggeriets historie går helt tilbage til 1885, hvor det tidligere husmandssted i Refsvindinge blev lavet om til malteri af Hans Poul Rasmussen, som skulle forsyne hjemmebryggerne på egnen med malt. Snart begyndte Hans Poul Rasmussen dog selv at brygge.

Frem til mit sidste besøg på bryggeriet, en våd(regn:-)) fredag i 2020 stod de lokale stadig i kø for at hente malt til deres hjemmebryg.

Jeg husker stadig mit første besøg på bryggeriet/husmandsstedet. Jeg ventede pænt til det blev min tur til at købe øl.
Mig: Jeg vil gerne have en 2,5 liter og en 5 liter plastic dunk med øl. Det som de andre køber.
Brygmesteren: Du er ikke lokal, hvor brygger du henne.
Mig: Hvad mener du, jeg skal bare drikke øllen med nogle gæster i aften.
Brygmesteren: Det kan du ikke. Øllene i plastic dunkene er kun til viderebrygning.
Mig: Ok, hvor mange bryggerier er der her i sognet.
Brygmesteren: Det har jeg ikke lige tal på.
Mig: Mit gæt er at der er mere end 20 mini-mikro-bryggerier.
Brygmesteren: Måske, de øl du skal købe er herovre og han begyndte at gå.

Det var tider da den gamle krumbøjede brygmester fordelte herlighederne i det trange bryggeri. Det var essensen af Danske Specialøl.

Danske Specialøl – Historien gentager sig

Danske Specialøl fik en genkomst fra midt 1990 og der opstod mange nye mikro bryggerier i Danmark. Flere af bryggerierne brystede sig af den helt unikke smag der betød at “ikke to bryg var ens”. Det der var sandheden var at de ikke kunne styre gæringsprocessen og hygiejnen, så historien gentog sig.

Starten på de nye danske bryghuse var og er stadig til dels “Kejserens nye klæder”.

Danske Specialøl var et nyt erhvervs eventyr, for det var et erhvervs eventyr, mere end det var professionel ølbrygning.

En af bannerførerne i den spæde start af dette erhvervs eventyr var Brøchhouse, de kæmpede også med deres gæringsprocesser, men de bragte danske specialøl på det danske øl-kort, ved i 2002 at blive kåret til “Årets danske øl nyhed” af Danske Ølentuiaster. Årene forinden var det 2 x Ceres og Carlsberg der blev kåret. Så her kom der virkelig en ny lille spiller på banen. Det gav så meget øl-optimisme i de danske landsbyer og sogn.

Antallet af mikrobryggeri eksploderede, som mange af øllene også gjorde:-). Det blev et rent øl klondyke i start 00erne og mange mistede deres friværdier og opsparinger for at komme med på vognen.

Hvad skal der til

Men øl er ikke kun kultur og lokal forankring, som mange nye brygmestre fejlagtigt troede. Øl er gedigent håndværk med årtiers erfaringer som den væsentligste faktor for kvalitet.
Kunsten er at frembringe en smagfuld øl med relativt lavt alkohol indhold og uden at tilsætte smagsfremmer. Det er Englændere verdensmestre i, tæt fuldt at tyskerne, men hvor deres tilgang til resultatet af produktet “skummende frisk øl” er lidt forskelligt. Tyskerne er verdensmestre i pilsnerbrygning og englænderne er det i alebrygning. Indian Pale Ale er ganske enkelt en enestående historie på engelsk brygkunst. Læs mere KLIK HER

De nye danske brygmestre gjorde en dyd af nødvendigheden.
Det er lettere at give smag til en øl hvis alkohol-procenten er høj og der tilsættes smagsforstærkere som lakrids, chokolade, hyld, porse karamel etc.
Det var den vej stort set alle nye brygmestre gik i dette øl-erhvervseventyr.
De knækkede halsen, ikke på øllen, men på deres projekter i en lind strøm.

Nu er tingene mere normaliseret. Paradokset eller måske den sande fortælling er, at det igen er de store bryggerier der laver de bedste specialøl. De blev presset til at genopfinde Danske Specialøl og de sejrede. Danske Specialøl er vendt tilbage på flere niveauer.

En lille anekdote

Som ungt avisbud i Aalborg på Hobrovej var et af de steder hvor jeg skulle afleverer aviser på Urban Bryggeriet som bl.a. producerede Park øl . Hver lørdag, når jeg afleverede avisen kl. 6.00 om morgenen, fik jeg 6 Park øl uden etikette i en pose af portieren.

Det første år videresolgte jeg øllene til min far. Men så blev jeg 16, og kunne selv bruge dem. De var fortrinlige til lørdag aften inden vi skulle i Jomfru Ane gade.
Det var ellers rom/cola, gin/schweppes og æblevin perioden. Så jeg var ikke helt som de andre med mine 6 Park øl. Skulle det i øvrigt være øl var der kun to ungdommen drak, enten Hof eller Tuborg.

Jeg kom senere i lære som maskinarbejder på en lokal maskinfabrik og her drak man absolut kun Park øl, så det kom mig til gode at jeg havde vænnet mig til smagen.
I min læretid blev Park opkøbt af Thorbryggeriet i Randers. Det var en sorgens dag da øllen i kantinen blev ændret til Thor. Vi fandt dog hurtigt ud af at Thor øllen måske i virkeligheden var bedre end den hedengangne Park øl.

I dag drikker jeg 1-2 gange om året en Limfjordsporter. Opskriften er fra det gamle Urban bryggeri og købt af Thisted bryghus. Prøv den.

Fra wikipedia:
Limfjords Porter blev oprindeligt brygget af bryggeriet Urban i Aalborg. Da dette lukkede i 1986, blev Limfjordsporter-navnet og opskriften købt af brygmester Peter Klemmensen på Thisted Bryghus, som i 1989 lancerede Thisteds Limfjords Porter. Dette var en ny øl, der var baseret på syv års eksperimenter. Udviklingen fortsatte kontinuerligt, og først i 1997 besluttede Klemmensen sig for, at han ikke yderligere kunne forbedre produktet, som på dette tidspunkt var blevet hans egen favoritøl.

Se mere her:

Carlsberg
Thisted Bryghus
Hancock Bryggerierne
Vestfyen
Fuglsang

Tjekkiske Specialøl
Tyske Specialøl
Engelske Specialøl

Se mere klik her Sommergaver.dk
Chokoladegaver KLIK HER
Chokolade-Engros KLIK HER
Bkind.dk KLIK HER
Bymunkskov.dk KLIK HER
Erhvervsejendomme-Odder.dk KLIK HER
Firstbuyers.dk KLIK HER
Hæklet.dk KLIK HER
Kontor-Udlejning-Odder.dk KLIK HER
Kalendergaver-Firmajulegaver.dk KLIK HER
Kalendersække.dk KLIK HER
Poolhus-Udlejning.dk KLIK HER

Nedenstående er skrevet til interesserede danske virksomheder der ønskede en ultra kort historie om Dansk Mikrobryg ifbm. køb af firmagaver og firmajulegaver.
Opsummeringen er fra 2012, så meget øl er løbet gennem hanerne og mange haner er heldigvis lukket igen.

Ølgaver Danske specialøl

En øl kultur der næsten forsvandt i 80 erne og 90 erne. Nu er der igen gang i den, men det har været en proces hvor mange øl entusiaster måtte bukke under og dreje nøglen. Læren har været at det ikke er så let endda. De første micro bryggerier måtte skrive på etiketterne “ikke to bryg er ens” og lod forbrugeren forstå at det netop var unik håndværk de drak. Men sandheden var at micro bryggerierne ikke kunne styre brygprocessen. Det er der kommet styr på. Selve brygprocessen afføder forskellige smags oplevelser, god bryg giver intense smags oplevelser. Det var ofte ikke muligt for den nye generation af bryggerier at få gjort det ordentligt. De fleste snød genveje, som at have en høj alkoholprocent eller tilsætte krydderier, chokolade, lakrids, etc. Disse genveje giver noget taste a like, men, men, men. Det er en ommer.
Idag går det meget bedre med dansk micro bryg og tak for det. Vi vil dog gerne lige slå et slag for de bedste og give vores korte historiske rids. Fordi noget micro bryg ganske enkelt er for dyrt.

Lidt historie

Vi solgte de første ølgaver i 1999, dengang som nu er det bedste køb ganske enkelt Thisted bryghus. Vi anbefaler gerne De Fem Gårde og Svaneke Bryghus, ærlige øl til rimelige priser.

Vores foretrukne var tidligere Refsvindinge Bryghus med Mors Stout og Ale no 16. Men efter øllene har fået ny ejer er smagen ikke helt den samme og øllene er kommet i supermarkederne. Oplevelsen af Refsvindinge øl er ej heller den samme som i “gamle dage”, hvor man stod i kø i bryggeriet for at købe øl. De lokale handlede også på bryggeriet men de købte kun halvfærdigt bryg i 2,5 liters plastdunke, de skulle hjem og brygge videre på øllet og få mange flere liter ud af det. Det var tider da den gamle krumbøjede brygmester fordelte herlighederne i det trange bryggeri.

Generelt er der idag meget godt dansk micro bryg, så tøv endelig ikke med at smage. Smagsoplevelser kan man aldrig få nok af. Når man er i smage mode er prisen ikke så vigtig. Hvis men derimod gerne vil have en eller to kolde kvalitets øl til en hyggelig stund, så kan man jo godt skele lidt til prisen, især fordi noget af det billigste er det bedste. Skål

P.s.
Vær i øvrigt opmærksom på at der findes forskellige øl der giver sig ud for at være danske, men de bliver ikke brygget i Danmark. Øllet smager ofte fremragende og er især godt til prisen.

Lasse Skov 2012